F.M. Alexander og hans opdagelse

F. Matthias Alexander (1869-1955), født i Australien,  var skuespiller og Shakespeare recitør, som allerede i begyndelsen af sin karriere fik store problemer med stemmen. Så snart han gik på scenen blev han hæs, og undertiden forsvandt stemmen også helt.  Hverken medicin eller hvile løste probleme. Ved af studere sig selv foran spejle, fandt han efterhånden ud af, at han trak hovedet bagud og nedad og skød brystkassen frem og op, når han recitedere, og derved kom han til at presse strubehovedet. Efter mange forsøg fandt han ud af, hvordan han ved bevidst kontrol kunne stoppe denne vane, og han fik stemmen tilbage. (Conscious Control)

Jævnfør "The Use of the Self" pp. 32 og 33, opdagede han tillige: "at når jeg reciterede, brugte jeg også andre dele af kroppen på en forkert måde, som sammen med forkert brug af hoved, hals, nakke, stemme- og åndedrætsorganer, forårsagede unødige muskelspændinger i hele kroppen, også i ben, fødder og tæer, idet tæerne krummede sig sammen, og fodbuen blev højere, så hele min vægt kom til at ligge på ydersiden af fødderne".

DET VAR DET BANEBRYDENDE I ALEXANDERS OPDAGELSE.

Gradvist udviklede han sin teknik og begyndte at undervise i Alexanderteknik. Han tog til London, blev hurtigt en efterspurgt lærer og fik stor søgning især blandt intellektuelle. I 1973 omtales F. M. Alexander's opdagelse af Nicolaas Tinbergen ved Nobelprismodtagelsen i fysiologi og medicin. Fra 1910-1941 publicerede F.M. Alexander 4 bøger, som beskriver hans opdagelser: "Man's Supreme Inheritance", "Constructive Conscius Control of the Induvidual", "The Use of the Self" og "The Universal Constant in Living".

I 1931 startede han sin første skole for Alexanderteknikstuderende, som han videreførte til sin død i 1955.