F.
Matthias Alexander (1869-1955), født i Australien, var skuespiller og
Shakespeare recitør, som allerede i begyndelsen af sin karriere fik
store problemer med stemmen. Så snart han gik på scenen blev han hæs, og
undertiden forsvandt stemmen også helt. Hverken medicin eller hvile
løste probleme. Ved af studere sig selv foran spejle, fandt han
efterhånden ud af, at han trak hovedet bagud og nedad og skød
brystkassen frem og op, når han recitedere, og derved kom
han til at presse strubehovedet. Efter mange forsøg fandt han ud af,
hvordan han ved bevidst kontrol kunne stoppe denne vane, og han
fik stemmen tilbage. (Conscious Control)
Jævnfør "The Use of the
Self" pp. 32 og 33, opdagede han tillige: "at når jeg reciterede,
brugte jeg også andre dele af kroppen på en forkert måde, som sammen med
forkert brug af hoved, hals, nakke, stemme- og åndedrætsorganer,
forårsagede unødige muskelspændinger i hele kroppen, også i ben, fødder
og tæer, idet tæerne krummede sig sammen, og fodbuen blev højere, så
hele min vægt kom til at ligge på ydersiden af fødderne".
DET VAR DET BANEBRYDENDE I ALEXANDERS OPDAGELSE.
Gradvist
udviklede han sin teknik og begyndte at undervise i Alexanderteknik.
Han tog til London, blev hurtigt en efterspurgt lærer og fik stor
søgning især blandt intellektuelle. I 1973 omtales F. M. Alexander's
opdagelse af Nicolaas Tinbergen ved Nobelprismodtagelsen i fysiologi og
medicin. Fra 1910-1941 publicerede F.M. Alexander 4 bøger, som beskriver
hans opdagelser: "Man's Supreme Inheritance", "Constructive Conscius
Control of the Induvidual", "The Use of the Self" og "The Universal
Constant in Living".
I 1931 startede han sin første skole for Alexanderteknikstuderende, som han videreførte til sin død i 1955.